Hvad laver vi på vore klubaftener. Se Aktivitetsplan.

G/Gs vognene fra McK.

G/Gs serie 1. Med oprindeligt litra G. Bemærk de store gammeldags trin og "færgeøjer" ikke kroge.
G/Gs serie 1: Blev leveret  i perioden 1954-57. Der blev bygget 875 vogne, de blev oprindeligt litreret G.
Vogne havde skruebremse placeret på en bremseplatform. Skydedøre fik en fri døråbning på 1.800 mm. Der var et meget bredt trin under skydedøren, der var anbragt asymetrisk i forhold til dørene.
Vognene blev allesammen EUROP-mærkede i kortere eller længere perioder.

G/Gs serie 1. med EUROP litrering G.



Modellerne er tro mod forbilledet. De kører fantastisk godt - begynder at rulle hvis de placeres på skinner der hælder en lille smule. Bygget i plastik med påsatte detaljer i plast eller metal. Bunden er metalstøbt, men akselgaflerne er støbt i plast. 



Gs serie 2. Med centreret trin under døren. Små metaltrin under bremseplatformen og færgekroge.


Gs serie 2: Blev leveret i perioden 1959-64. Der blev bygget 2000 eksemplarer, så mere end halvdelen af Gs-vognene var fra denne serie.
Vognene havde skruebremse placeret på en bremseplatform 
i lighed med serie 1-vognene, men havde fået bredere døre med en fri åbning på 2.000 mm.

Gs serie 2.  Med EUROP litrering Gs.

Modellerne er tro mod forbilledet. De kører fantastisk godt (gælder ikke alle vogne, da 0401 - 0404 er leveret med hjul hvis pinoler er for spidse og ru) begynder at rulle hvis de placeres på skinner der hælder en lille smule. Bygget i plastik med påsatte detaljer i plast eller metal. Bunden er metalstøbt, men akselgaflerne er støbt i plast. 


Gs serie 3: ligner serie 2 men er uden bremseplatform. Vognene leveredes i 1965 - 66. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar